Arthritis

Hvad er arthritis?

 

 

Osteoarthritis, der ofte bare omtales som arthritis, er en fremadskridende, degenerativ sygdom i leddene. Den kan opstå af mange forskellige årsager f.eks. hvis et led har været beskadiget, hvis dyret er overvægtigt, eller hvis dyret er disponeret for at udvikle sygdommen. Brusken nedbrydes, og der kommer inflammation i leddet. Dyret får smerter og en nedsat bevægelighed og dermed også nedsat evne til at motionere.

Ofte påvirkede led er hofte, knæ, albue og skulder. Det er vigtigt at behandle for sygdommen, da det kan forbedre hundens livskvalitet signifikant.

 

 

Faktorer der øger risikoen for at udvikle arthritis

 

Alle kæledyr kan udvikle arthritis, men risikoen kan være øget pga.:

  • ALDER
    Risikoen øges med årene. Arthritis forekommer oftest hos hunde, der er ældre end 5 år

  • RACE
    Store og gigantracer udvikler oftere arthritis. Hundens vægt belaster leddene mere. Nogle hunderacer har øget tilbøjelighed til at udvikle arthritis, såsom Basset Hound, Schæfer, Labrador Retriever og Rottweiler

  • HISTORIK
    Hunde, der tidligere har haft problemer med led (såsom hofte- og/eller albue- dysplasi), har øget risiko for at udvikle arthritis

  • OVERVÆGT
    Øget kropsvægt belaster leddene mere og øger risikoen for bruskskader. Selv en mild grad af overvægt kan have en skadelig virkning på leddene.

  • OVERDREVEN TRÆNING
    Særlig i hvalpens vækstfase, men også senere i livet, øger overdreven træning risikoen for at udvikle arthritis.


Behandling og kontrol af arthritis

 

Osteoarthritis kan ikke helbredes. Man retter oftest behandlingen af osteoarthritis mod effektivt at lindre og kontrollere smerterne. Dyrlægen vil derfor i mange tilfælde anbefale en total-behandling, der lindrer hunden på flere måder.


 

En total-behandling vil ofte omfatte:

 

• Medicinsk behandling

• Et fast tilrettelagt skånsomt motionsprogram

• Vægtkontrol

Diæt, der understøtter behandlingen

 

Diæten kan spille en vigtig rolle i behandlingen af arthritis.

  • En diæt med et moderat energiindhold kan forebygge overvægt og dermed forebygge ekstra belastning af leddene.
  • Aktive komponenter i diæten (fedtsyrer fra fiskeolie) kan nedsætte inflammation i leddene
  • Aktive komponenter i diæten kan reducere nedbrydningen af brusk

 

Anbefalede diæter

 

Symptomer

 

Diagnose

 

Du kan hjælpe!

 

Brochure

 

Anbefalede diæter:

SPECIFIC™

Joint Support


Søgaard & Co. - mere web for pengene